Mandag d. 9. november deltager jeg i fejring af Nordisk Biblioteksuge på Avedøre Bibliotek kl. 19-21. Temaet er venskab. Jeg læser op fra en af de islandske sagaer, Laksdølernes saga, i den nye oversættelse. Der er også fortællinger fra Danmark, Island og Grønland plus færøske sange på programmet. Og smagsprøver på nordiske specialiteter. Det bliver garanteret hyggeligt!